Er det Paleo?

Et af de mest almene spørgsmål indenfor Paleo miljøet, er om en specifik fødevare er Paleo. Det som spørgsmålet egentligt søger besvaret, er om at det er ok at spise den pågældende fødevare, hvis man nu har besluttet sig for at spise i henhold til stenalderkosten.

Overordnet set, så er der ikke noget galt med spørgsmålet, især ikke hvis man er nybegynder, da det kan være godt med nogle klare regler til at starte med. Derudover, så er det godt at starte med en simpel ”ren” kost, så man kan få nulstillet kroppen og opleve hvordan det føles når kroppen fungerer optimalt.

Der hvor spørgsmålet kan give problemer, er når det begrænser os så meget at vi udelukker fødevarer, som enten ville være gavnlige for os at indtage, eller fødevarer som kan opfattes som neutrale, men som vi nyder at spise. Læs mere…

paleo stir-fry

Prøv denne fantastiske stir-fry ret med svinekød og ananas, som er en perfekt kombination af sødt, stærkt og salt. Server retten ovenpå hakket rødkål, hvilket kan være et glimrende alternativ til ris eller pasta. Rødkålen sørger for at du holder kulhydraterne under kontrol og øger samtidig måltidets indhold af vitaminer, mineraler samt sunde kostfibre.

Find opskriften her.

stenalderkost kosttilskud

Når man spiser en stenalderkost, så kan man nogle gange blive i tvivl om man får nok vitaminer og mineraler gennem sin kost. Tvivlen skyldes især, at medierne er gode til at illustrere stenalderkosten som en diæt med flere mangler. Dette ses f.eks. i Jylland Posten’s indlæg ”Stenalderkost har mangler”, eller i den seneste US News ranking, hvor Paleo igen kommer ind på en sidsteplads ud af 31 kendte kostrends/diæter.

Hvis man spiser i henhold til stenalderkosten, så skal man dog ikke nødvendigvis være bekymret for, om man får nok med vitaminer eller mineraler. Se f.eks. mit tidligere svar på artiklen ”stenalderkost har mangler”. Det er dog rigtigt, at man ved at spise en stenalderkost fravælger nogle fødevare grupper, som er rige på et eller flere næringsstoffer(f.eks. kalk). Overordnet set, så vælger man dog at spise en kost, som er betydeligt rigere på næringsstoffer end en almindelig dansk kost.  Med lidt planlægning, så kan man sørge for at man får dækket alle kroppens behov, inklusiv dem som medierne siger at stenalderkosten mangler. Nedenstående guide over vitaminer og mineraler kan hjælpe dig med denne planlægning.

Læs mere…

Faste har fået en del opmærksomhed på det sidste, især som et værktøj til vægttab, selvom det kan have mange andre fordele. På nettet nævnes faste oftest under konceptet ”Intermittent fasting”. Intermittent betyder direkte oversat til dansk uregelmæssig eller periodisk tilbagevende. Altså referer det til at man faster af og til – men ikke hver dag. Og ikke nødvendigvis efter et fastsat skema, selvom man dog sagtens kan gøre dette.

I forhold til stenalderkost, så bygger periodisk faste på teorien om, at vores forfædre til tider må have fastet, da de ikke havde fri adgang til mad i form af supermarkeder eller køleskabe derhjemme. Kroppen formodes derfor at være udstyret med en evne til, at kunne klare sig uden føde i kortere perioder. Da vi i dag har adgang til mad overalt omkring os, så udnytter vi ikke længere kroppens naturlige egenskab til at kunne regulere energiforbruget, da vi i vores tidsalder altid spiser et nyt måltid, inden vores nuværende energidepot er opbrugt. Læs mere…

Resistent stivelse stenalderkostResistent stivelse er et af de varmeste diskussionsemner indenfor stenalderkosten. Dette skyldes især at det har vist lovende sundhedsmæssige fordele i flere nye videnskabelige undersøgelser. Resistent stivelse har den specielle egenskab, at det ikke kan fordøjes og optages af kroppen. I stedet, så kan det kun omsættes af tarmens mikroflora, hvor det ved nedbrydning omsættes til kortkædede fedtstoffer(butyrat). Butyrat siges at være godt for tarmen, samt at have beskyttende egenskaber mod kræft og inflammation. Resistent stivelse kan derudover være godt for fordøjelsen, da det er føde for de gode tarmbakterier, hvilket er vigtigt for at bevare et sundt tarmmiljø. Læs mere…

stenalderkost tænder

Kan det at spise en stenalderkost føre til færre huller i tænderne eller færre tandkødssygdomme? Det har været diskuteret adskillige gange og diskussionen er igen relevant, efter at endnu en tandlæge er ude med en påstand om, at en Paleo kost kan være godt for tænderne. Læs mere…

bacon hulemandskostFødevarestyrelsens 10 nye kostråd, som blev offentliggjort tilbage i september, møder nu modstand fra flere danske ernæringsforskere. Det er specifikt rådet om, at skifte det mættede fedt ud med flerumættede planteolier, som møder modstand. Det har længe været kendt blandt folk på en stenalderkost, at det er en myte at mættet fedt forårsager hjertekarsygdomme, ligesom at det er en myte at planteolier i sig selv er sunde. Læs mere…

Der er ikke noget bedre end mad, som stort set ikke kræver nogen tilberedningstid, og som kan passe sig selv. Hvis det derudover smager himmelsk, så har man en sikker vinder.  Hvis du er træt af de sædvanlige stenalderkost retter med hakket oksekød, bøffer og kyllingfilletter, så overvej at besøge din lokale slagter og køb et par oksetværreb. Oksetværreb falder under den kategori af kød, som i sig selv kan være sejt, men hvis det tilberedes rigtigt, så kan det blive mørt som smør. Braissering betyder egentligt  ”grydestegning” og er en teknik, hvor man tilbereder kød ved at lade det stege ved lav temperatur over længere tid. Kødet brunes først på alle sider for derefter at blive dækket halvvejs af væske. Braissering er velegnet til tilbedredning af kød som indeholder mange bindevæv, da den lange tilberedningstid nedbrydes bindevævnene og afgiver gelantine til sovsen.

Læs mere…

Real Food Con er tilbage – større og bedre end sidste år. Real Food Con er en stor gratis online konference, hvor der dagligt vil være adgang til indlæg fra de største eksperter indenfor kost og sundhed. Af velkendte eksperter på programmet i år kan f.eks. nævnes Jimmy Moore, Diane Sanfilippo, Paul Chek og Abel James. Sørg for at tilmelde dig i dag, så vil du dagligt modtage påmindelser, når du har adgang til dagens videoer. Og siden det er gratis, så behøver du ikke at have dårlig samvittighed, hvis du kun når at se et par af videoerne.

Konferencen arrangeres af Sean Croxton og hans centrale tema er “Just Eat Real Food”. Emnerne som vil blive dækket rækker vidt omkring, men vil alle sammen være relevante for os, som spiser en stenalderkost.  F.eks. så vil der være præsentationer om hvordan man taber sig, hvordan man tilbereder sunde måltider til hele familien, hvordan man kan øge sin daglige energi og hvordan man kan forbedre sin fordøjelse. Konferencen starter på søndag, den 20. oktober og vil vare indtil den følgende søndag.

Chris Kresser har de gennem de seneste uger skrevet om madkulturer fra rundt omkring i verden. Hans formål er at diskutere, hvad vi kan lære af de forskellige madkulturer, og hvordan de relaterer sig til stenalderkost. Han fokuserer især på, hvad vi kan lære af traditionelle tilgange til madtilberedning, såsom hvilke fødevarer man spiste før landbrugsrevolutionen, og hvordan man tilberedte mad før man f.eks. havde køleskabe. Læs mere…